Hvad betyder målestok 1:200?
Målestok 1:200 er et forhold: det første tal er størrelsen på tegningen, det andet størrelsen i virkeligheden. Én enhed på tegningen svarer til 200 ens enheder i den virkelige verden. Én centimeter på papiret er altså to meter i virkeligheden.
1:200 er et trin under 1:100. Du mister lidt detalje, men vinder rækkevidde. Derfor er det det rigtige valg, når en enkelt bygning bliver for lille, og du vil have hele grunden ned på ét ark. En stor bygning, en samling af byggerier eller en hel grund kan være på tegningen, mens veje, parkering og afstande til skel stadig er læselige.
Målestok 1:200 er også nem at regne med. Målestoksfaktoren er 0,005, altså 1/200. Divider den virkelige længde med 200 for at få længden på tegningen, eller gang tegningens længde med 200 for at finde den virkelige størrelse. Regnestykket virker i enhver enhed, så længe begge sider bruger den samme.
Hvor bruges målestok 1:200?
Målestok 1:200 er det oplagte valg, når du skal vise et stort areal, der stadig kan være på ét ark:
- Situationsplaner — bygningernes fodaftryk, indkørsler, parkering og grønne arealer fordelt over hele grunden.
- Helhedsplaner — campusser, industriområder eller kvarterer med flere bygninger på én gang.
- Opmålingstegninger — terrænopmålinger, hvor hele matriklen skal være på arket.
- Store bygninger — haller, skoler og erhvervsbyggerier, der er for store til en overskuelig 1:100-tegning.
- Byplanlægning — gade- og kvarterlayout, der viser, hvordan grunde og veje hænger sammen.
Eksempler på målestok 1:200 i praksis
Et par konkrete tal gør målestokken lettere at forestille sig:
- Grundens bredde — et skel på 40 m er 20 cm på tegningen.
- Bredden af en hal — en bygning på 50 m i bredden fylder 25 cm på arket.
- Adgangsvej — en bane på 6 m i bredden er 3 cm på tegningen.
- Grundens dybde — en grund på 100 m i dybden bliver 50 cm på tegningen.
- Hel karré — en facadelinje på 200 m giver præcis 1 m på tegningen.