Hvad betyder målestok 1:1000?
Målestok 1:1000 betyder, at alt er tegnet tusind gange mindre end i virkeligheden. En centimeter på papiret svarer til 1000 cm i terrænet, altså 10 m. En millimeter er præcis en meter.
Netop den sidste sammenhæng gør målestokken nem at arbejde med. Du lægger en almindelig lineal på kortet, aflæser millimeterne og har afstanden i meter. Et skel, der er 23 mm på kortet, er 23 m i virkeligheden.
Målestoksforholdet er 0,001. Fra virkelighed til kort dividerer du med 1000, og fra kort til virkelighed ganger du med 1000. Regner du i meter og millimeter, er tallet det samme, og kun enheden skifter.
Hvor bruges målestok 1:1000?
Et A3-ark i målestok 1:1000 viser et område på cirka 420 × 297 m. Der er plads til flere karréer, og alligevel kan man tydeligt se de enkelte bygninger, veje og skel. Du møder målestokken især:
- på lokalplaners kortbilag, som ofte tegnes i 1:1000 eller 1:2000,
- på tekniske kort og opmålinger af bebyggede områder,
- på situationsplaner for boligområder, erhvervsområder, skoler og hospitaler,
- på planer for veje, jernbaner og ledninger, der strækker sig over flere hundrede meter,
- på byplanmodeller, hvor en hel bydel kan stå på et bord, og en bygning på 30 m er 3 cm høj.
Målestok 1:1000 i praksis: eksempler
Et par omregninger, der giver en fornemmelse af målestokken:
- En byggegrund på 25 × 40 m bliver et rektangel på 2,5 × 4 cm.
- Et hus på 12 m i bredden er en streg på 12 mm.
- En fodboldbane på 105 m måler 10,5 cm.
- En vej på 600 m fylder 60 cm, omtrent bredden af et A2-ark.
- 37 mm målt med lineal på kortet er 37 m i terrænet.
Arealer regner du lige så hurtigt ud. Et kvadrat på 1 × 1 cm på kortet er 10 × 10 m i virkeligheden, altså 100 m².